Når du skal investere i en ny ladcykel, er valget af motor en af de vigtigste beslutninger. Motorens placering har nemlig stor betydning for, hvordan cyklen føles at køre på.
Her gennemgår vi de to mest populære typer, som er baghjulsmotor eller centermotor. Ladcykler ses meget sjældent med forhjulsmotor, da en forhjulsmotor ikke kan levere nok kraftoverførsel til de tunge ladcykler.
Centermotor: En centermotor sidder i kranken (ved pedalerne) og trækker direkte på kæden. Det giver den mest naturlige cykelfølelse, fordi kraftoverførslen minder mere om en almindelig ladcykel.
-
Fordele: Giver en god balance i cyklen, fordi motoren er placeret centralt. God ved høj ydeevne og tung last. Den er stærk i modvind og bakker.
-
Vælg den hvis: Du gerne vil have den mest naturlige cykeloplevelse, kører langt, eller ofte cykler i kuperet terræn.
Baghjulsmotor: En motor i baghjulet skubber dig fremad. Det giver en følelse af konstant medvind. Baghjulsmotor er også særdeles velegnet til kuperet terræn og længere distancer.
-
Fordele: Lydsvag og effektiv kørsel. God ved skader i led og knæ, hvor motoren skal gøre arbejdet. Kæde og tandhjul belastes mindre. Også rigtig god til bakker og kuperet terræn.
-
Vælg den hvis: Du gerne vil have følelsen af medvind på cykelstien. Og gerne vil have en kraftfuld og stærk træde-assistance.
Hvad enten du vælger en centermotor eller baghjulsmotor får du en stærk og pålidelig hjælper. Der er mange, som opfatter centermotoren som det eneste rigtige, men vores erfaring er, at en baghjulsmotor er mindst lige så effektiv i kuperet terræn. Dit valg afhænger mere af, hvilken trædeassistance du ønsker - og hvordan ladcyklen skal føles af køre på.
Uanset hvad du vælger, er det dog altid klogt at sikre, at motoren kommer fra en velkendt producent. Det giver sikkerhed for, at du kan købe reservedele og få elcyklen repareret, hvis uheldet skulle være ude.




Del: